MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi og trivselshandleplan 

Revideret 2020

1. Baggrund

På Mørke skole arbejder vi med trivsel og læring. Med afsæt i Syddjurs Kommunes “Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år”1 har vi udarbejdet en handleplan for trivsel og læring. Der er tre pejlemærker:

  1. Vi skaber inkluderende læringsfællesskaber for alle

  2. Vi samarbejder om, at alle børn og unge lykkes.

  3. Vi sørger for, at der er en sammenhæng i børn og unges læring, trivsel, sundhed og udvikling.

Disse tre pejlemærker hænger fint sammen med Mørke skoles værdigrundlag, som er en ligesidet trekant med selvværd, sociale relationer og faglighed som bærende elementer.

Målsætning

På Mørke skole arbejder vi for, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet. Vi arbejder for, at eleverne trives store som små, og at et respektfuldt samarbejde mellem skolens interessenter er et naturligt afsæt for vores fælles opgave: elevernes læring.
Handleplanen vil være en guide i forhold til at forebygge, opdage og afhjælpe adfærd, som skaber mistrivsel. Det vil være en guide, som understøtter en adfærd, som skaber trivsel og inkluderende fællesskaber, samt værktøjer til at opdage og afhjælpe mobning.

2. Værdier og begrebsafklaringer

• Trivsel er et resultat af flere grundlæggende vilkår, som skal være tilstede, så et individ oplever følelsen af overskud, handlekraft og glæde.

Individet skal have en oplevelse af kropslig sundhed, positive emotioner, engagement, mening, social forbundethed og troen på at kunne lykkes, hvis man gør sig umage. dette sker i samspil med andre. Kort sagt trivsel, når en elev oplever selvværd, har gode relationer og er omgivet af ansvarlige voksne.

• Konflikter er, når der i interaktion mellem mennesker opstår forskelle, og vil altid være et fælles grundvilkår. Konflikter giver spændinger mellem mennesker, men drejer sig om en sag og er ikke ensidet som mobning.

• Drillerier kan være nedsættende bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er spontant og tilfældigt, kan være hårdhændet, men er ikke udelukkelse af fællesskabet.

•  Mobning er social eksklusion og foragtproduktion. Det er systematisk udstødelse. Mobning opstår, når fællesskabets omdrejningspunkt bliver selve udstødelsen.

Tegn på trivsel, mistrivsel og evt. mobning

Nogle af de tegn, som lærere, pædagoger og forældre kan kigge efter i trivselsarbejdet, er kropslige glædesmarkører. Man kan kigge efter, om barnet griner, er engageret, smiler, ler og leger med andre børn. Der er også mindre tydelige signaler som øjenkontakt og spil i øjnene, barnets måde at sidde eller nærme sig en aktivitet på, blikkets retning, stemmens styrke og tonefald osv. Nogle tegn på trivsel er også at lykkes fagligt, at mestre opgaver, at gå til nye opgaver med tillid og troen på, at “det lærer jeg!”

Nogle tegn på mistrivsel: Leger ikke med de andre børn i frikvartererne. Griner ikke og ser trist ud. Har ingen eller få legeaftaler. Arbejder uengageret og ukoncentreret i timerne. Manglende tillid til de voksne. Mange konflikter med andre børn. Holder sig for sig selv. Er udfordret fagligt, opgivende i nye opgaver, opgaver er ”kedelige”, bedre at undgå en op gave end risikere at mislykkes.

3. Digital mobning:

Der er skærpet opmærksomhed omkring digital mobning. Forebyggende arbejde er:

• Digital politik på skolen

• Undervisningsforløb omkring net-etik.

• Forældre ”er klædt på” til at støtte deres børn. At det er ok at interessere sig for de fora de bevæger sig i og at det er ok at interessere sig for de korrespondancer, der foregår på de sociale medier.

Hvis digital mobning opdages:

• Forældre sørger for at dokumentation hentes, hvis det er muligt (Screenshot, kopi af mail m.m.). Skolen kan gøre det efter konkret aftale med forældre. Alle skal være opmærksomme på dataloven: at det ikke er tilladt at dele billeder og tekst i ”åbne fora”, hvis det kan udstille andre

• Lærer, forældre og skolens ledelse hjælper med at få slettet eventuelle billeder.

• Skolens ledelse hjælper eventuelt med at få kontakt til SSP, Politi m.fl.

Opfølgning

• Skolens digitale politik skrives, drøftes, besluttes og offentliggøres i både elev, medarbejder og forældrebestyrelsesregi

• Antimobbeplanen drøftes, besluttes og offentliggøres i både elev, medarbejder og forældrebestyrelsesregi

• Der besluttes i lærer/pæd. gruppen, hvordan der sker jævnlig opfølgning i de små plf’er 

4. Forebyggelse

På elevniveau:

• venskabsklasser

• tværsuger/temauger

• forældresamarbejde

• familieklasse

• legegrupper/spisegrupper

• legepatrulje

• lejrskoler

• fællessamlinger/morgensang/motionsdag

• skolefest

De professionelles arbejde med inkluderende fællesskaber:

• teamsamarbejde

• opmærksomhed på hvordan vi taler til og om eleverne

• arbejde med CL-strukturer 

• anvendelse af LP-modellen i forbindelse med møder/teamsamarbejde

• opmærksomhed på elever der ikke præsterer – hurtig indsats

• samarbejde med vejledere, PLF , PLC og PPR.

5. Anti-mobbestrategi:

Trin 1

Forældre eller lærere/pædagoger er forpligtede til at handle på mistrivsel. Lærerteamet lægger en strategi i forhold til problematikken.

Trin 2

Hvis problematikken fortsætter inddrages skolens ledelse, inklusionsvejleder og andre implicerede partere.

Trin 3

Ved gentagne tilfælde eller adfærd af særlig grov karakter inddrages PPR og socialforvaltning.

 

Dokumenter