MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk profil og læreplan

Pædagogisk læreplan for Børnehuset

Profil

Omsorg

Ved omsorg skal barnet opleve, at blive set, anerkendt og mødt på individuelle niveauer, hvor målet er det enkelte barns trivsel.

I Børnehuset sikres omsorg gennem nærvær

  • i den generelle anerkendende tilgang til barnet
  • i samling
  • i en struktur, med  tidsrum på dagen, hvor personalet er i direkte aktivitet med børnene
  • når vi siger godmorgen/goddag og farvel
  • når vi spiser
  • når vi tager på ture
  • i guidning i leg og konflikter

 

I Børnehuset sikres omsorg ved troværdighed

  • ved at overholde aftaler
  • ved overensstemmelse mellem ord og handling

 

I Børnehuset sikres omsorg gennem empati.

I Børnehuset vægtes en forudsigelig hverdag med genkendelig struktur.

 

I Børnehuset arbejdes der med en inkluderende tilgang til alle børn

Fællesskab

Fællesskab er samvær under ansvar med respekt for hinanden.

Fællesskab er at opleve glæden ved at være en del af en helhed.

Fællesskab er at have betydning for andre.

Fællesskab er at kunne bruge hinandens ressourcer.

I Børnehuset styrkes fællesskabet gennem

  • leg
  • oplevelser
  • traditioner
  • spisning
  • strukturen i huset
  • normer og kendte sociale spilleregler
  • medvirken til at danne sociale spilleregler
  • forældreinddragelse
  • forældrenes og personalets bevidsthed om at være rollemodeller

 

I  primærgrupperne styrkes fællesskabet også gennem

  • samling og spisning
  • gruppeture
  • fødselsdage

 

Børnene indgår ligeledes i mange større eller mindre sammenhænge som styrker fællesskabet:

Aldersopdelte grupper

Kønsopdelte drenge-/pigegrupper

Temagrupper

Venskaber

Legegrupper

I Kastanjehuset

  • arbejdes der pædagogisk med, at alle børn støttes i at få tætte relationer
  • undersøges børnenes relationer via forskellige metoder
  • i Børnehuset arbejdes der med sociale kompetencer
  • børnene støttes i konfliktløsning
  • børnene støttes i at lave sociale spilleregler i forbindelse med leg
  • børnene støttes i at mærke efter om noget er rart/ikke rart
  • børnene støttes i dialog

 

I Børnehusett vægtes det enkelte barn perspektiv i forhold til fællesskabet

Læring

Læring skal opleves som en dynamisk proces.

Læring skal være meningsfuldt og udfordrende, så det tilpasses det enkelte barns niveau.

Læring skal foregå i et omsorgsfuldt og trygt miljø.

Læring foregår både når børnene er i selvvalgte aktiviteter og når voksne planlægger aktiviteter.

I Børnehuset bruger vi begrebet barnets nærmeste udviklingszone (NUZO).

Det betyder at:

  • der tages udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau
  • vi tilpasser udfordringerne derefter – forstyrrer, pirrer barnet tilpas
  • vi tilpasser aktiviteter ud fra forskellige læringsstile og intelligenser
  • vi skaber fysiske rammer, der inspirerer til læring
  • vi tilstræber et psykisk miljø, der understøtter læring
  • der lægges vægt på barnets medbestemmelse og medinddragelse

De voksnes rolle

I Børnehuset er medarbejderne bevidste om egen rolle

Det betyder at:

  • man er bevidst om sig selv som rollemodel
  • at man kan vurdere, hvornår det er nødvendigt at gå foran, ved siden og bagved barnet
  • at man har en anerkendende tilgang
  • at man er lydhør overfor barnets perspektiv
  • at man iagttager og aflæser barnets intentioner og handler med empati
  • at man kan anvende samspilstemaerne fra ICDP

 

Læringsforståelse

Læring er både en social og subjektiv proces. Børn lærer både alene og i samspil med andre. Resultatet af læring vil dog altid være individuelt. Det enkelte barns forforståelse og forventning, har dog altid indflydelse på læringen.

Læringssituationen og resultatet deraf er påvirket af de enkelte aktører og deres samspil. Læring er også afhængig af samfundet og de værdier der omgiver barnet.

Læring er med til at skabe kreative og innovative børn, der forstår at navigere i et videnssamfund, hvor børn er aktivt søgende i nye ideer og informationer. Læringsprocesser foregår hele tiden, både i planlagte og spontane situationer. Både i samspil barn-barn og barn-voksen.

Pædagogiske principper

I Børnehuset vægtes en vekselvirkning mellem aktiviteter, hvor børnene selv vælger aktivitet, beskæftigelse, leg, rum og relation samt aktiviteter, som er vokseninitierede.

I børnenes selvvalgte aktiviteter er den voksnes rolle at guide og støtte børnene i aktiviteten, samt at være inspirerende ift. input.

I vokseninitierede aktiviteter sætter de voksne rammen for aktiviteten, vælger indhold, rum og evt. relationer. I vokseninitierede aktiviteter er den voksnes rolle styrende. Den voksne har sat mål for aktiviteten og valgt fokus. Den voksnes opgave er samtidig at være  iagttagende og lyttende til børnenes input og perspektiv.

 

Børnemiljø

Fysisk

Børnehuset er funktionsopdelt.

I indretningen er der i de forskellige rum fokus på forskellig læring.

Alle rum er indrettet forskelligt og nogle med mange løse elementer, som børnene selv kan flytte rundt på. Samt med forskelligt legetøj og materialer, som børnene selv kan vælge.

Der er meget frit gulvareal, hvilket giver mulighed for mange selvvalgte lege.

Der er rum der inspirerer til fysisk udfoldelse og rum der inspirerer til mere stillesiddende aktiviteter, samt rum, som kun åbnes ved voksentilstedeværelse.

Legepladsen er inddelt i mange ”rum”.

Der er udfordringer ift. støj pga. af ruminddelingen. Der er lavet støjdæmpende foranstaltninger i nogle rum. Derudover er der stor bevidsthed om at fordele og guide børn ud i aktivitetsrum, hvor leg har bedre præmisser end i fællesrummet, hvor lyde fra øvrige rum ”samles”.

Psykisk

I Børnehuset har personalet en anerkendende tilgang. Der lægges vægt på dæmpet tale, tydelige budskaber, konfliktløsning i positiv dialog med børnene. Det er væsentligt for det psykiske miljø, at de voksne er bevidste om egen rolle.

Barnet i Børnehuset skal opleve en tryg børnehavetid, hvor barnet udvikler sig og støttes i udvikling af medarbejdere og forældre i et konstruktivt samarbejde. Barnet skal opleve glæde ved at indgå i større og mindre sociale fællesskaber.

Barnet skal styrkes i egenforståelse, selvværd og selvtillid.

Der arbejdes med sociale relationer – gode sociale kompetencer er forudsætning for trivsel.

Æstetisk

I indretningen af Børnehuset er der lagt vægt på, at rummene signalerer forskellig brug. Meget gulvplads og gulvvarme, der hvor der er konstruktionslegetøj m.m. Tæpper til at definere ”territorier”. Madrasser, puder, spejle, klatremøbler, hvor der må leges vildt.

Sofaer i fællesrum, ”hvor man kan trække sig”. Etc.

I Børnehuset vægtes børnenes produkter. Ved højtider, som fastelavn, påske og jul pyntes der op i fællesarealer inden børnene får tingene med hjem.

Produkter fra forskellige temaer udstilles på forskellig vis. Forældrene gøres opmærksomme på udstillingerne.

Børn med særlige behov

I forhold til børn med særlige behov vælger vi, at lave en overordnet beskrivelse, der dækker alle læreplanstemaerne.

Under enkelte temaer, kan der dog være specifikke beskrivelser af pædagogiske  indsatser. Hyppigst vil disse beskrivelser være synlige i den detaljerede temaplanlægning.

Børn med særlige behov defineres som børn, der i en eller anden grad er et tværfagligt samarbejde omkring.

Fælles for disse børn er, at der uanset tema, aktivitet eller pædagogisk vision, vil være et behov for en specifik indsats.

Fælles er også, at der i forhold til disse børn er et udvidet forældresamarbejde.

Det kan være et skærpet fokus på flere udviklingsområder, som indebærer, at de primære pædagoger, skal tilpasse indsatsen til konkrete børn.

Med inklusion og en anerkendende tilgang som mål, kan fokus ud fra konkrete handlingsplaner være:

- forberedelse til aktiviteter eller dagsstruktur

- guidning i aktivitetsskift

- guidning i leg og aktiviteter

- visuelt støttemateriale

- særligt tilrettelagte aktiviteter eller forløb i mindre grupper

- særligt tilrettelagte aktiviteter eller forløb i primærgruppen, der tager udgangspunkt i      

  konkrete børns behov

- pauser i dagligdagen, for på øvrige tidspunkter, at kunne rumme helheden

- skærmelse af barnet i situationer, som ellers kunne være svære for barnet, at rumme

- særlige placeringer i de fysiske rammer

- særlige placeringer tæt ved en voksen

- særlige hjælpemidler

Dokumentation

Gældende for alle temaer, arbejdes der i Børnehuset i processer, hvor dokumentationsmetoden defineres når der planlægges detailplan for et tema.

Detailplanen stiller dermed krav om måden, at dokumentere de enkelte temaer på. Forældre orienteres om mål, indhold og dokumentation før hvert tema starter.

Der laves generelt dokumentation på kerneydelsen i små daglige beskrivelser, billeder, mundtligt overleverede narrativer, synlig udsmykning af produkter der fremstilles etc.

Evaluering

Gældende for alle temaer arbejdes der som i ovenstående punkt.

Under hver detailplanlægning defineres evalueringsmetoden.

Evalueringer arkiveres og positive erfaringer implementeres hvor det er relevant.

Temaer over længere tid evalueres formativt.

Der benyttes mange metoder.

Ift. enkelte børn vil det være iagttagelse, ICDP-skema, diverse skemaer, TRAS, TRASMO, Alle Med, DPU, Sprogvurderinger, Smtte-modellen, video, billeder.

Ift. forløb med grupper Smtte-modellen, logbøger, iagttagelse, video, foto, diverse refleksionsværktøjer.

De 6 læreplanstemaer findes under menuen Vores Børnehus