MENU
Aula_close Layer 1

De 6 læreplanstemaer

Pædagogisk læreplan for Børnehuset

Tema: Barnets alsidige personlige udvikling

Mål

  • At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder.
  • At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed om egen identitet og bliver i stand til at mærke sig selv.
  • At barnet tilegner sig færdigheder i samspil med omverdenen, således at det kan indgå i forpligtende fællesskaber.

 

Hvorfor gør vi det?

  • Vi ser det som vores opgave i samarbejde med forældrene, at børnene udvikler kreativitet, alsidige kompetencer og dannelse for at kunne matche samfundsudviklingen.

 

Hvad gør vi?

  • Vi tager udgangspunkt i NUZO – udfordrer barnet der hvor det er.
  • Vi arbejder med ICDP – de 8 samspilstemaer
  • Vores rolle er støttende og vejledende.
  • Vi skaber rammer, der pirrer, for at sikre et spændende og lærerigt miljø.
  • Vi skaber strukturer, der er tydelige og forudsigelige.
  • Vi er et fællesskab, der forholder sig til individet.

 

Hvornår gør vi det?

  • Hele dagen i leg, samling, spisning, aktiviteter, ture og i skovhuset.
  • Vi gør det særligt i fordybelsestid.

 

Hvordan evaluerer vi det?

  • Generelt ved hjælp af forskellige pædagogiske evalueringsværktøjer.
  • På gruppemøder.
  • På pædagogiske møder.
  • I dialog med forældrene – dagligt  og ved årlige forældresamtaler
  • I dialog med samarbejdspartnere
  • Small talk

 

Hvordan gør vi det?

  • Praksiseksempler, som løbende dokumentation

 

Børn med særlige forudsætninger

  • Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.

Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

Tema: Sociale kompetencer

Mål

  • At barnet tilegner sig sociale kompetencer.
  • At barnet kan etablere sociale relationer og mestre dem.

 

Hvorfor gør vi det?

  • For at kunne indgå i forpligtende fællesskaber.
  • For at opnå anerkendelse og respekt fra andre.
  • For at kunne opfatte eller sanse på input fra andre og reagere hensigtsmæssigt herpå.
  • For at fællesskabet skal opleves rart.
  • For at forebygge social marginalisering.

 

Hvad gør vi?

  • Vi har fokus på fællesskabet
  • Støtter børn i at sige til og fra.
  • Støtter børn i at fortolke dagligdagen og forstå andres signaler..
  • Giver anerkendelse og feedback
  • Vi har en positiv tilgang med humor, nærvær og indlevelse.
  • Støtter legen og giver rum til uforstyrret leg.
  • Giver rum til venskaber på tværs af grupper.
  • Prioriterer voksennærvær.
  • Laver aktiviteter i mindre grupper.
  • Tolererer ikke mobberi/drilleri – vi griber ind.
  • Sikrer en tryg ramme.

 

Hvornår gør vi det?

  • Der arbejdes bredt med dette i hele vores dagligdag og på vores ture.

 

Hvordan evaluerer vi det?

  • Generelt ved hjælp af forskellige pædagogiske evaluerings værktøjer.
  • Specifikt ved hjælp af sociogrammer.
  • På gruppemøder
  • På pædagogiske møder.
  • Sikrer at alle børn bliver gennemgået.

 

Hvordan gør vi det?

  • Praksiseksempler, som løbende dokumentation

 

Børn med særlige forudsætninger

  • Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.
  • Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

Tema: Kultur og kulturelle udtryk

Definition

  • I Kastanjehuset knytter kultur sig til måden, vi er sammen på  i det konkrete fællesskab, hvor det enkelte barn indgår i en sammenhæng med andre børn, personale og forældre.
  • Kulturen knytter sig samtidig i et bredere perspektiv til det omgivende samfund med grene til kulturen i det endnu større globale perspektiv.
  • Kulturelle udtryk knytter sig til forskellige og mangeartede udtryksformer i og udenfor Kastanjehuset.

 

Mål

  • At det enkelte barn oplever sig som en del af et kulturelt fællesskab.
  • At det enkelte barn kender til andre kulturelle baggrunde, hvor udgangspunktet oftest er konkrete oplevelser i en sammenhæng med dagligdagen i Kastanjehuset.
  • At det enkelte barn oplever, erfarer og inspireres til at udtrykke sig gennem forskellige kulturelle udtryksformer.

 

Hvorfor gør vi det?

  • For at lære børnene at de tilhører en kultur og præsenteres for andre.
  • For at lære normer og regler.
  • For at skabe en tryg ramme.
  • For at stimulere/pirre børnenes fantasi.
  • For at sanse.
  • For at opleve nærvær – at indgå i processer, hvor vi lærer sammen.
  • Fordi det er sjovt.

 

Hvad gør vi ?

  • Vi vægter tydelige og genkendelige strukturer i dagligdagen.
  • Vi vægter traditioner.
  • Vi vægter kreativitet og fantasi.
  • Vi tager udgangspunkt i det der optager børnene.
  • Skaber inspirerende rammer at udfolde sig i.
  • Vægter et bredt materialeudvalg.

 

Hvornår gør vi det?

  • Hver dag, når man træder ind i Kastanjehuset.
  • I faste daglige sammenhænge, som f.eks. samling og under måltider.
  • I kommunikationen mennesker imellem.
  • I spontant opståede lege og aktiviteter
  • I planlagte aktiviteter/oplevelser.

 

Hvordan evaluerer vi det?

  • Dokumentation i form af billeder, små historier og beskrivelser af oplevelser.
  • På gruppemøder.
  • På pædagogiske møder.
  • Small talk.

 

Hvordan gør vi det?

  • Praksiseksempler, som løbende dokumentation.

 

Børn med særlige forudsætninger

  • Børn med særlige forudsætninger sikres kendskab til dette tema med udgangspunkt i deres mulighed for at indgå i sammenhænge på så vidt mulige samme vilkår som de øvrige børn.

 

Tema: Sprog

Definition

  • Sprog er forudsætningen for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre.
  • Sprog skaber kontakt.

 

Mål

 

  • At give børnene mulighed for at udtrykke tanker/følelser - løse konflikter.
  • At udfordre børnene til sproglig kreativitet v.h.a. forskellige udtryksformer, så de bliver gode til at udtrykke sig.
  • At sætte ord på handling: løse/forklare/forstå.
  • At få opfyldt behov.
  • At få medspil og modspil.

 

Hvorfor gør vi det?

  • ”Godt udviklet sprog er en grundlæggende forudsætning for læseindlæring”
  • For at kommunikere med hinanden – sprog skaber kontakt
  • Fordi – se definitionen/ Begå sig socialt
  • For at give børnene mulighed for at udtrykke tanker/følelser – løse konflikter
  • For at udfordre børnene til sproglig kreativitet v.h.a. forskellige udtryksformer, så de bliver gode til at udtrykke sig.
  • Ord på handling: Løse/forklare/forstå
  • For at få opfyldt behov

 

Hvad gør vi?

 

  • Skaber mulighed for at kunne udtrykke sig indenfor forskellige udtryksformer.
  • Synger/spiller - musik/rytme.
  • Rim/remser/læser historie - leger med sproget.
  • Fortæller historie.
  • Teater/dans.
  • Bruger sproget til at kommunikere med børnene/vi skaber kontakt.
  • Lytter og giver børnene respons/forståelse/anerkendelse.
  • Taler tydeligt – bevidsthed om rollemodel.
  • Vurderer børnene -NUZO- talepæd.
  • Retter ved at gentage det de siger.
  • Sproggrupper.
  • Piktogrammer.
  • ”Sproget har vokseværk”.
  • Sprogstimulerende spil og materialer eks. miniløk.
  • Stiller kommunikationsmidler til rådighed og pirrer børnenes nysgerrighed/lyst til at udtrykke sig.
  • Skaber sproglige udviklingsmiljøer – giver børnene mulighed for at komme ud med tanker/følelser.
  • Rollemodeller.

 

Hvornår gør vi det?

 

  • Samling.
  • Minigrupper/sproggrupper
  • Almindeligt samvær – når vi læser, snakker, leger.
  • Aktiviteter.

 

  • Obs. på at der er forskel på fordybelsestid og øvrig tid.

 

Hvordan evaluerer vi det?

 

 

  • TRAS – Tidlig registrering af sprogudvikling – på børn man vil blive klogere på spogligt.
  • Pædagogiske møder.
  • Gruppemøder – løbende fokus på det enkelte barns sproglige udvikling.

 

Hvordan gør vi det?

 

  • Praksiseksempler.

Børn med særlige forudsætninger

  • Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.
  • Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

Tema: Krop og bevægelse

Mål

 

  • At børnene har en bevidsthed om egen krop og dermed kroppens muligheder.
  • At børnene har en fornemmelse af hvornår kroppen har det godt.
  • At børnene er i stand til at mærke sig selv.
  • At børnene rører sig dagligt.

 

Hvorfor gør vi det?

  • Det er sundt.
  • Det er sjovt.
  • Det giver glæde og positiv energi.
  • Det styrker børnenes motorik og bevægelsesglæde.
  • Det udvikler sanserne.
  • Kropslighed er grobund for læring.

 

Hvad gør vi?

 

  • Skaber rammer, der pirrer børn til bevægelse.
  • Er bevidste om valg af legetøj og materialer (finmotorisk og grovmotorisk).
  • Børnene er ude dagligt.
  • Bevidstgør børnene omkring kroppen og dens dele.
  • Har fokus på sundhed via madpakke- og fødselsdagsvejledninger.
  • Laver målrettede aktiviteter.
  • Undersøger/screener børn med motoriske vanskeligheder.
  • Laver motorikgrupper.

 

Hvornår gør vi det?

 

  • Dagligt ude og inde.
  • I samling.
  • I skolens gymnastiksal.
  • Ved særligt tilrettelagte arrangementer.

 

Hvordan evaluerer vi det?

  • På gruppemøder.
  • På pædagogiske møder.
  • Motorisk screening.
  • Ved forældresamtaler.
  • Small talk

 

Hvordan gør vi det?

 

  • Praksiseksempler.

Børn med særlige forudsætninger

  • Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.
  • Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

 

Tema: Naturen og naturfænomener

Mål

  • At få et socialt og fælles ansvar for naturen.
  • At have en holdning til naturen i vores nære omgivelser og naturen i et større perspektiv.
  • At få viden og erfaringer om naturens sammenhænge og dermed også læring om sig selv.

 

Hvorfor gør vi det?

  • For at påvirke trivslen.
  • For at kunne forstå og respektere naturen, være tryg ved den og derved bruge den.
  • For at lære hvad der ikke er farligt, hvad man skal passe på og hvad der er reel fare.
  • For at få oplevelser.
  • For at udvikle kreativitet og fantasi.

 

Hvad gør vi?

  • Formidler viden og erfaring.
  • Vi  er bevidste om at være rollemodeller, når vi færdes i naturen.
  • Vi er nærværende, nysgerrige og undrende sammen med børnene og har ikke svar på alt.
  • Bruger naturen som middel i forhold til barnets alsidige udvikling.
  • Skaber mulighed for oplevelser i naturen.

 

Hvornår gør vi det?

  • Dagligt på legepladsen.
  • I skovuger.
  • På ture i nærmiljøet.
  • Når nogen undrer sig.

 

Hvordan evaluerer vi det?

  • På gruppemøder.
  • På pædagogiske møder.
  • Small talk
  • Diverse dokumentation.

 

Hvordan gør vi det?

  • Praksiseksempler.

 

Børn med særlige forudsætninger

  • Børn med særlige forudsætninger sikres kendskab til dette tema med udgangspunkt i deres mulighed for at indgå i sammenhænge på så vidt mulige samme vilkår som de øvrige børn.

 

 

Revideret 2014