Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkomst Børnehuset

Praktiske oplysning

 

Personalet vil med denne skrivelse byde velkommen i børnehaven.

Det er tænkt som en praktisk orientering omkring dagligdagen i børnehaven.

Vi har lukket følgende dage: Grundlovsdag og 24. december

Der vil være fællespasning i en af distriktets institutioner for de børn, der ikke har fri i følgende dage/perioder: Fredag efter Kr. Himmelfartsdag, uge 29 og uge 30 samt imellem jul og nytår.

Ønske om pasning i uge 29 og 30 meldes ind senest 1.4.

Børnetallet svinger mellem ca. 55 og 70 børn – højest frem til 1. april, hvor kommende skolebørn skal i tidlig SFO.     

Børnehaven er funktionsopdelt med udgangspunkt i et stort fællesrum  med tilstødende lokaler/ aktivitetsrum:

Garderobe, gulvlegerum, Mariehøns’ rum, sproggrupperum, fællesrum/Græshoppebase, Bænkebiderrum, puderum, Tomrummet, samt 3 toiletrum og personalefaciliteter.    

Medbragt legetøj mm.

Børnene må gerne medbringe eget legetøj i børnehaven. Der skal være navn på det, så det ikke forveksles med vores eller andre børns.

Da støjniveauet i en børnehave er relativt højt, må barnet ikke medbringe legetøj med lyd i.

I begyndelsen kan det være rart for barnet, at have noget trygt og kendt med hjemmefra. Yndlingsbamsen, sutteklud eller lignende.

Vi kan ikke påtage os ansvaret for medbragt legetøj, så hjælp jeres barn med at vælge, hvad det må medbringe.

Cykeldag.

Mandag er cykeldag. Det vil sige, at barnet må tage sin egen cykel med i børnehaven den dag.

Forældrearrangementer.

I løbet af året inviteres I til forskellige arrangementer i børnehaven.

Det kan være forældresamtaler, fest, morgenmad eller eftermiddagskaffe, teater, udstillinger eller arbejdsdage, hvor vi gerne vil have jeres hjælp til at vedligeholde eller lave noget nyt til jeres barns børnehave.

Vi forventer, I vil bakke op om disse arrangementer.

Bestyrelse.

Har I kommentarer eller forslag, som I gerne ønsker bestyrelsen tager op til bestyrelsesmøderne, må I gerne lægge dem i vores postkasse.

Kontakt også gerne personale- og forældrerepræsentanter.

Se opslag i vindfang.

Sygdom/ feriedage.

Er jeres barn sygt eller holder fri, må I gerne ringe, men vi har det udgangspunkt, at hvis barnet ikke er mødt i børnehaven inden kl. 9.00, regner vi ikke med, at det kommer den dag. Hvis I kommer senere, bedes I meddele dette. Vi forventer, at I respekterer vores daglige samling fra kl. 9.15 – 9.45 og først kommer derefter.

Hvis jeres barn er sygt og sygdommen er smitsom, vil vi gerne vide det, så vi kan informere om de sygdomme vi har i børnehaven. Ligeså hvis jeres barn får lus.

Afholdelse af fødselsdag i Børnehuset

Hvis man ønsker at afholde barnets fødselsdag i børnehaven, fejres det sammen med den gruppe barnet er sammen med på den pågældende dag og i den fysiske ramme, hvor barnet er.

Der kan alternativt ønskes en dag, hvor primærgruppen er sammen.

Fødselsdage, hvor vi inviteres hjem.

Fødselsdage med vores deltagelse er en pædagogisk aktivitet.

Vi vægter primærgruppen og fællesskabet.

Vi vægter i denne forbindelse relationen dreng/pige.

Vi skal have en invitation senest fredag ugen inden.

Normeringen tilpasses den gruppe, der går afsted

Græshopper kan invitere: Altid hele årgangen

Mellemgruppen kan invitere: Primærgruppens årgang eller hele primærgruppen eller begge mellemgrupper

De yngste: Med udgangspunkt i barnets perspektiv, vil vi fraråde at fødselsdagen afholdes hjemme.

Hvis vi sammen vurderer, at barnet kan kapere oplevelsen, kan man vælge primærgruppens årgang eller hele primærgruppen.

Generelt rådgiver vi alle forældre ift. afholdelse af barnets fødselsdag. Læs også kostvejledningen ift. fødselsdage.

Mariehøns og Bænkebidere:

Aldersintegrerede grupper med de yngste og mellemste børn

Græshopper:

Børnehavens ældste årgang - de kommende skolebørn

 

Børnehavens ledelsesteam:

Leder Helle Tarp Madsen

Samarbejde.

For at jeres barn skal have det godt i børnehaven, er det vigtigt, at vi samarbejder godt omkring dem. At vi gensidigt respekterer hinanden og har en god dialog omkring barnet. I kender jeres barn bedst i familiesammenhænge, og vi vil med tiden komme til, at kende Jeres barn godt i andre og større sammenhænge. Det er vigtigt, at vi deler dette kendskab med hinanden. At vi kontakter hinanden, når noget ikke er helt, som vi har forventet, eller der sker noget omkring barnet, som det er vigtigt at få kendskab til.

Vi forventer, at I, når I er i børnehaven bakker op om de regler, der er her.

Vi vil tilbyde jer samtaler, mens barnet går i børnehave, men er der noget, I har brug for at drøfte med os på andre tidspunkter, kan I altid bede om en samtale.

 

Mad og drikke – læs også kostvejledningen

  • Morgenmad kl. 6.30 – 7.30 – børnene har mulighed for at spise i børnehaven.  Man medbringer selv, det barnet skal spise med undtagelse af mælk til havregryn el. lign. – det køber børnehaven.
  • Frokost - sunde madpakker medbringes hjemmefra.
  • Drikkedunk medbringes dagligt – obs. kun vand i.
  • Medbring et stykke frugt og evt. noget  brød til eftermiddag.

Der skal være tydeligt navn på drikkedunk, madkasse og frugtmadpakke. Det er tidskrævende at lede efter diverse madkasser og drikkedunke. Det gør børnene utrygge, når de og vi ikke kan finde den rette.

 

Afhentning.

Hvis jeres barn hentes af andre end Jer eller dem I har skrevet på oplysningssedlen, skal vi have besked.

Tøj.

Børnene skal altid medbringe tøj og fodtøj, der passer til årstidens vind og vejr. I deres garderobekasser skal der ligeledes være ekstra skiftetøj. Skriv navn i tøjet.

Børn der bruger ble, skal selv medbringe bleer, som skal ligge i barnets egen blekasse. Det er forældreansvar at holde øje med og sørge for, at der altid er bleer nok.

Garderobepladsen skal være ryddet op, så barnets tøj hænger på knager og er i kasser og fodtøj sat op på nederste hylde inden børnehaven forlades.

Garderobeplads og kasserne er forældreansvar

 

Information

Hver fredag formiddag afholdes planlægningsmøde for den kommende uge. Planlægningen kan læses på opslagstavlen ved indgangen. Opslagstavlen revideres hver fredag middag. Skemaet sendes hver fredag ud i en intraudgave på hjemmesiden.

Generelt er vindfanget informationsrum, hvor vi benytter alle flader til opslag og dokumentation, så husk at kigge hele vejen rundt.

Ca. 4 gange årligt vil I modtage et nyhedsbrev, som fortæller mere om de aktiviteter og temaer vi har i børnehaven.

 

Ferie.

I forbindelse med vinterferie, påskeferie, sommerferie, efterårsferie og juleferie vil vi via intra på hjemmesiden bede jer om en tilbagemelding. Vi forventer, at I overholder de frister, vi sætter for tilbagemeldingen, da vi på den måde bedst kan planlægge personalets ferie, samt sikre at vi bruger vores timeressourcer, så de passer til det antal børn, der vil være i børnehaven i disse perioder.