Mål

• At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder.
• At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed om egen identitet og bliver i stand til at mærke sig selv.
• At barnet tilegner sig færdigheder i samspil med omverdenen, således at det kan indgå i forpligtende fællesskaber.

Hvorfor gør vi det?

• Vi ser det som vores opgave i samarbejde med forældrene, at børnene udvikler kreativitet, alsidige kompetencer og dannelse for at kunne matche samfundsudviklingen.

Hvad gør vi?

• Vi tager udgangspunkt i NUZO – udfordrer barnet der hvor det er.
• Vi arbejder med ICDP – de 8 samspilstemaer
• Vores rolle er støttende og vejledende.
• Vi skaber rammer, der pirrer, for at sikre et spændende og lærerigt miljø.
• Vi skaber strukturer, der er tydelige og forudsigelige.
• Vi er et fællesskab, der forholder sig til individet.

Hvornår gør vi det?

• Hele dagen i leg, samling, spisning, aktiviteter, ture og i skovhuset.
• Vi gør det særligt i fordybelsestid.

Hvordan evaluerer vi det?

• Generelt ved hjælp af forskellige pædagogiske evalueringsværktøjer.
• På gruppemøder.
• På pædagogiske møder.
• I dialog med forældrene – dagligt  og ved årlige forældresamtaler
• I dialog med samarbejdspartnere
• Small talk

Hvordan gør vi det?

• Praksiseksempler, som løbende dokumentation

Børn med særlige forudsætninger

• Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.

Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

Mål

• At barnet tilegner sig sociale kompetencer.
• At barnet kan etablere sociale relationer og mestre dem.

Hvorfor gør vi det?

• For at kunne indgå i forpligtende fællesskaber.
• For at opnå anerkendelse og respekt fra andre.
• For at kunne opfatte eller sanse på input fra andre og reagere hensigtsmæssigt herpå.
• For at fællesskabet skal opleves rart.
• For at forebygge social marginalisering.

Hvad gør vi?

• Vi har fokus på fællesskabet
• Støtter børn i at sige til og fra.
• Støtter børn i at fortolke dagligdagen og forstå andres signaler..
• Giver anerkendelse og feedback
• Vi har en positiv tilgang med humor, nærvær og indlevelse.
• Støtter legen og giver rum til uforstyrret leg.
• Giver rum til venskaber på tværs af grupper.
• Prioriterer voksennærvær.
• Laver aktiviteter i mindre grupper.
• Tolererer ikke mobberi/drilleri – vi griber ind.
• Sikrer en tryg ramme.

Hvornår gør vi det?

• Der arbejdes bredt med dette i hele vores dagligdag og på vores ture.

Hvordan evaluerer vi det?

• Generelt ved hjælp af forskellige pædagogiske evaluerings værktøjer.
• Specifikt ved hjælp af sociogrammer.
• På gruppemøder
• På pædagogiske møder.
• Sikrer at alle børn bliver gennemgået.

Hvordan gør vi det?

• Praksiseksempler, som løbende dokumentation

Børn med særlige forudsætninger

• Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.
• Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

Definition

• I Kastanjehuset knytter kultur sig til måden, vi er sammen på  i det konkrete fællesskab, hvor det enkelte barn indgår i en sammenhæng med andre børn, personale og forældre.
• Kulturen knytter sig samtidig i et bredere perspektiv til det omgivende samfund med grene til kulturen i det endnu større globale perspektiv.
• Kulturelle udtryk knytter sig til forskellige og mangeartede udtryksformer i og udenfor Kastanjehuset.

Mål

• At det enkelte barn oplever sig som en del af et kulturelt fællesskab.
• At det enkelte barn kender til andre kulturelle baggrunde, hvor udgangspunktet oftest er konkrete oplevelser i en sammenhæng med dagligdagen i Kastanjehuset.
• At det enkelte barn oplever, erfarer og inspireres til at udtrykke sig gennem forskellige kulturelle udtryksformer.

Hvorfor gør vi det?

• For at lære børnene at de tilhører en kultur og præsenteres for andre.
• For at lære normer og regler.
• For at skabe en tryg ramme.
• For at stimulere/pirre børnenes fantasi.
• For at sanse.
• For at opleve nærvær – at indgå i processer, hvor vi lærer sammen.
• Fordi det er sjovt.

Hvad gør vi ?

• Vi vægter tydelige og genkendelige strukturer i dagligdagen.
• Vi vægter traditioner.
• Vi vægter kreativitet og fantasi.
• Vi tager udgangspunkt i det der optager børnene.
• Skaber inspirerende rammer at udfolde sig i.
• Vægter et bredt materialeudvalg.

Hvornår gør vi det?

• Hver dag, når man træder ind i Kastanjehuset.
• I faste daglige sammenhænge, som f.eks. samling og under måltider.
• I kommunikationen mennesker imellem.
• I spontant opståede lege og aktiviteter
• I planlagte aktiviteter/oplevelser.

Hvordan evaluerer vi det?

• Dokumentation i form af billeder, små historier og beskrivelser af oplevelser.
• På gruppemøder.
• På pædagogiske møder.
• Small talk.

Hvordan gør vi det?

• Praksiseksempler, som løbende dokumentation.

Børn med særlige forudsætninger

• Børn med særlige forudsætninger sikres kendskab til dette tema med udgangspunkt i deres mulighed for at indgå i sammenhænge på så vidt mulige samme vilkår som de øvrige børn.

Definition

• Sprog er forudsætningen for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre.
• Sprog skaber kontakt.

Mål

• At give børnene mulighed for at udtrykke tanker/følelser - løse konflikter.
• At udfordre børnene til sproglig kreativitet v.h.a. forskellige udtryksformer, så de bliver gode til at udtrykke sig.
• At sætte ord på handling: løse/forklare/forstå.
• At få opfyldt behov.
• At få medspil og modspil.

Hvorfor gør vi det?

• ”Godt udviklet sprog er en grundlæggende forudsætning for læseindlæring”
• For at kommunikere med hinanden – sprog skaber kontakt
• Fordi – se definitionen/ Begå sig socialt
• For at give børnene mulighed for at udtrykke tanker/følelser – løse konflikter
• For at udfordre børnene til sproglig kreativitet v.h.a. forskellige udtryksformer, så de bliver gode til at udtrykke sig.
• Ord på handling: Løse/forklare/forstå
• For at få opfyldt behov

Hvad gør vi?

• Skaber mulighed for at kunne udtrykke sig indenfor forskellige udtryksformer.
• Synger/spiller - musik/rytme.
• Rim/remser/læser historie - leger med sproget.
• Fortæller historie.
• Teater/dans.
• Bruger sproget til at kommunikere med børnene/vi skaber kontakt.
• Lytter og giver børnene respons/forståelse/anerkendelse.
• Taler tydeligt – bevidsthed om rollemodel.
• Vurderer børnene -NUZO- talepæd.
• Retter ved at gentage det de siger.
• Sproggrupper.
• Piktogrammer.
• ”Sproget har vokseværk”.
• Sprogstimulerende spil og materialer eks. miniløk.
• Stiller kommunikationsmidler til rådighed og pirrer børnenes nysgerrighed/lyst til at udtrykke sig.
• Skaber sproglige udviklingsmiljøer – giver børnene mulighed for at komme ud med tanker/følelser.
• Rollemodeller.

Hvornår gør vi det?

• Samling.
• Minigrupper/sproggrupper
• Almindeligt samvær – når vi læser, snakker, leger.
• Aktiviteter.

• Obs. på at der er forskel på fordybelsestid og øvrig tid.

Hvordan evaluerer vi det?

• TRAS – Tidlig registrering af sprogudvikling – på børn man vil blive klogere på spogligt.
• Pædagogiske møder.
• Gruppemøder – løbende fokus på det enkelte barns sproglige udvikling.

Hvordan gør vi det?

• Praksiseksempler.

Børn med særlige forudsætninger

• Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.
• Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

Mål

• At børnene har en bevidsthed om egen krop og dermed kroppens muligheder.
• At børnene har en fornemmelse af hvornår kroppen har det godt.
• At børnene er i stand til at mærke sig selv.
• At børnene rører sig dagligt.

Hvorfor gør vi det?

• Det er sundt.
• Det er sjovt.
• Det giver glæde og positiv energi.
• Det styrker børnenes motorik og bevægelsesglæde.
• Det udvikler sanserne.
• Kropslighed er grobund for læring.

Hvad gør vi?

• Skaber rammer, der pirrer børn til bevægelse.
• Er bevidste om valg af legetøj og materialer (finmotorisk og grovmotorisk).
• Børnene er ude dagligt.
• Bevidstgør børnene omkring kroppen og dens dele.
• Har fokus på sundhed via madpakke- og fødselsdagsvejledninger.
• Laver målrettede aktiviteter.
• Undersøger/screener børn med motoriske vanskeligheder.
• Laver motorikgrupper.

Hvornår gør vi det?

• Dagligt ude og inde.
• I samling.
• I skolens gymnastiksal.
• Ved særligt tilrettelagte arrangementer.

Hvordan evaluerer vi det?

• På gruppemøder.
• På pædagogiske møder.
• Motorisk screening.
• Ved forældresamtaler.
• Small talk

Hvordan gør vi det?

• Praksiseksempler.

Børn med særlige forudsætninger

• Der udarbejdes særlige handleplaner på baggrund af iagttagelser, diverse undersøgelser eller tests.
• Der samarbejdes med pædagoger fra specialpædagogisk team samt tværfagligt netværk

Mål

• At få et socialt og fælles ansvar for naturen.
• At have en holdning til naturen i vores nære omgivelser og naturen i et større perspektiv.
• At få viden og erfaringer om naturens sammenhænge og dermed også læring om sig selv.

Hvorfor gør vi det?

• For at påvirke trivslen.
• For at kunne forstå og respektere naturen, være tryg ved den og derved bruge den.
• For at lære hvad der ikke er farligt, hvad man skal passe på og hvad der er reel fare.
• For at få oplevelser.
• For at udvikle kreativitet og fantasi.

Hvad gør vi?

• Formidler viden og erfaring.
• Vi  er bevidste om at være rollemodeller, når vi færdes i naturen.
• Vi er nærværende, nysgerrige og undrende sammen med børnene og har ikke svar på alt.
• Bruger naturen som middel i forhold til barnets alsidige udvikling.
• Skaber mulighed for oplevelser i naturen.

Hvornår gør vi det?

• Dagligt på legepladsen.
• I skovuger.
• På ture i nærmiljøet.
• Når nogen undrer sig.

Hvordan evaluerer vi det?

• På gruppemøder.
• På pædagogiske møder.
• Small talk
• Diverse dokumentation.

Hvordan gør vi det?

• Praksiseksempler.

Børn med særlige forudsætninger

• Børn med særlige forudsætninger sikres kendskab til dette tema med udgangspunkt i deres mulighed for at indgå i sammenhænge på så vidt mulige samme vilkår som de øvrige børn.