Sådan gør du, når du skal aflevere din iPad:
Du har lånt En iPad, et cover, en lader og en ledning. Alt sammen skal afleveres når du går ud af skolen, eller hvis du skifter skole.
Vi nulstiller iPad’en, så du behøver ikke slette en hel masse før du afleverer iPad’en. Men husk at gemme det, der er vigtigt, for alt indhold går tabt ved nulstilling.
iPad skal være logget ud af de tjenester, der låser den til dig. Dvs. at den ikke må være forbundet med Icloud og FindminiPad.
På kontoret kan vi hjælpe med at logge ud af disse tjenester, men du kan ikke regne med, at vi kan hjælpe dig på ethvert tidspunkt, så hvis du ved, at du skifter skole, er det en god ide at kontakte kontoret, så vi kan aftale hvornår du kommer og afleverer din iPad.
Vi forventer at iPad’en og coveret er gjort rene inden de afleveres, se vejledning.
Vi accepterer et vist slid på cover og ledning, men forventer at iPad og lader er i så god stand, at vi uden videre kan udlevere dem til en anden elev.